Travle førstegangskøbere


Det fik de ud af at have BoligNavigator med:

Jeg vurderer, at udbudsprisen ikke er helt skæv i det nuværende marked, da det er et arkitekttegnet unikt hus, og på trods af et højere renteniveau og et gasfyr, der skal udskiftes til fjernvarme. Beliggenheden er rigtig god.

Jeg identificerer disse faldgruber ved boligen:

  1. Taget:
    • Tagbelægning er jf. tilstandsrapporten udløbet i 2008, men der er ingen bemærkning om udskiftning.
    • Køberne kan blive belastet prismæssigt af en fremtidig tagudskiftning, så de bør indhente tilbud på at få lagt et nyt tag.
  2. Varmeforbrug:
    • Salgsopstillingen mangler information om varmeforbrug.
    • Energimærket viser høje tal for både gas og el. Der står i salgsopstillingen, at der kommer fjernvarme til området i 4. kvartal – det skal vi have undersøgt
  3. Servitut om færdselsret på grunden:
    • Find ud af, hvad servitutten om færdselsret indebærer. Det kan påvirke ejendommens brug og adgang.
  4. Pejseindsatsens alder:
    • Sælger kender ikke pejseindsatsens alder. Er den nyere end 2003 – den ser relativt ny ud på billeder. Ellers skal køber udskifte den i et ejerskifte, eller fjerne den
  5. Overtagelsesdato:
    • Mægleren har oplyst, at overtagelse først kan ske efter 1.3. – da sælger er i gang med renovering af ny bolig. Det står der ikke nævnt som en forudsætning i salgsopstilling
    • Dette krav skal bekræftes og tages i betragtning i forhandling
  6. Vejstatus:
    • Vejen er angivet som både offentlig og privat/fællesvej.
    • Naboen har fortalt køber om en forestående asfaltering – det står ikke nævnt – er der en mulig udgift?
  7. Olietank:
    • Registreret afblændet olietank på ejendommen. Kan der være risiko for forurening?
  8. Adgang til badebro:
    • Salgsopstillingen nævner adgang til badebro, men ikke udgifter hertil.
    • Vigtigt forhold, da køber gerne vil opholde sig på strandarealet foran broen.

Efter at have diskuteret faldgruber og deres store ønske om at købe boligen, beslutter køber at lade mig forhandle på deres vegne. De er vant til at forhandle i deres job, men oplever, at mæglerforhandlinger er væsentlig anderledes end forhandling om fx en stol eller et par fælge.

Boligen har dog kun været til salg i 14 dage, og der har allerede været 10 fremvisninger af boligen. Sælgers mægler afviser mit første bud, men indikerer sælgers interesse i fortsat forhandling og svarer på faldgruberne.

Resultatet af min deltagelse i købsbeslutningen:

  • Taget: Køber får oplyst at taget ikke kræver en udskiftning her og nu. De vælger dog at indhente tilbud på et nyt tag, så de kender udgiften til et nyt tag, som de senere vælger at foretage, så de ikke skal investere store beløb herefter
  • Varmeforbrug: Vi får dokumenteret fjernvarmeudrulning – med 1 års forsinkelse til en samlet pris på 70.000 kr.
  • Pejseindsatsens alder: Sælger får skorstensfejer til at dokumentere at pejseindsatsen er lovlig og angivet produktionsår.
  • Vejstatus: Benævnelsen privat/fællesvej fjernes fra købsaftalen, da vejen ikke vedrører ejendommen, men er nabovejen. Der er ingen udgift til asfaltering for køber
  • Renoveringen: Sælger dokumenterer deres gennem renovering af huset – og viser senere køber alle finurligheder, som de har taget højde for, da den ene af dem er arkitekt. Det sætter køber stor pris på. Sælger fortæller om den manglende gulvvarme tilslutning i kælderens største rum.
  • Olietank: Olietanken viser sig at være korrekt afblændet. Det får sælger dokumenteret i BBR, så køber undgår problemer i et senere gensalg
  • Adgang til badebro: Sælgers mægler finder ud af, at jf. vedtægterne for badebrolauget fastsætter at nye medlemmer skal betale 10.000 for at komme med. Der er et kontingent på 2.000 kr årligt. Det er en uoplyst udgift.

 Prisforhandling og sælger betaler engangstilskud til afvandingsprojekt:

    • Prisen blev forhandlet ned med 125.000 kr.
    • Sælger betaler engangstilskud på kr. 10.000 til badebrolauget, og kontingent det første år på kr. 2.000 og får dokumenteret adgang til arealet ved stranden, så deres børn kan opholde sig der.

Total besparelse: 113.900 kr.

Hør hvad Andreas og Meral fik ud af at have en professionel købsrådgiver med dem
Skriv til os

60 57 27 99